Brugsforeningen for Als og Sundeved

bals_logo_forside

Medarbejder sendt til Grønland.

I slutningen af august 2022 sendte vi vores slagtermester Daniel Clausen fra Kvickly Sønderborg til Grønland. Brugseni i Sisimiut stod nemlig med udsigt til 1 måned, hvor de manglede en slagter. Da vi netop er i gang med at lave en aftale om udveksling af medarbejdere mellem Brugseni i Grønland og BALS, tænkte vi det var en oplagt mulighed, at sende Daniel afsted som første kandidat fra BALS.

Daniel blev taget godt imod af salgschef Jes Nyborg, som introducerede ham for medarbejderne i Brugseni i Sisimiut.

Allerede første dag fik Daniel prøvet kræfter med at skære lidt andet kød end han er vant til i Danmark. Der skulle nemlig skæres sildepisker (tikaagullik på grønlandsk) og hvalkæber (qiporaq på grønlandsk)

Hver dag skæres der forskelligt hvalkød i butikken, og det er ikke lige det Daniel er vant til fra Kvickly Sønderborg. Men som slagter finder man hurtigt teknikken.

Ligeledes skæres der dagligt rensdyr, som også sælges i butikken. Ellers laver Daniel de samme udskæringer som man gør i Danmark. Der er selvfølgelig lidt forskel i madleverancerne, da de i Grønland kun får kødleverance x 1 ugentligt. Desuden er det frosset kød de får leveret, så på den måde er det en lidt anden hverdag, end han er vant til i Sønderborg

Derudover hjælper Daniel også til i butikken, hvor de lige har brug for en hjælpende hånd.

bals_sisimiut
bals_sisimiut

I fritiden bruger Daniel meget tid på fjeldvandring og har været på bl.a. Kællingehætten og Præstefjeldet, som er 2 bjerge, der ligger lige uden for byen, hvor han bor. Ruterne er afmærket med forskellige farver, og en klar anbefaling fra de lokale er, at man anvender tøj i skrigende farver, så man er let at finde i fald man farer vild på sporene. Daniel er heldigvis vant til aktiv sport, så de grønlandske fjelde klarer han også, men det er noget andet end at vandre på gendarmstien i Sønderjylland.

bals_sisimiut
bals_sisimiut
bals_sisimiut
bals_sisimiut

I Sønderjylland kender vi nok alle det berømte sønderjyske kaffebord. Lignende har de også i Grønland når de skal fejre særlige begivenheder – i Grønland hedder det kaffemik. En medarbejder havde 45 års fødselsdag, og Daniel blev inviteret til kaffemik sammen med kolleger, familie og naboer. Der var et lækkert udvalg af kager, men også af grønlandske madspecialiteter. Mon ikke Daniel fik smagt en del forskelligt?

bals_sisimiut
bals_sisimiut
bals_sisimiut
bals_sisimiut

Rensdyrjagten er godt i gang i Grønland, og den oplevelse skulle Daniel heller ikke gå glip af. En tidlig søndag morgen blev madpakken smurt, og de sejlede afsted for at søge det fjeld der skulle jages på. Efter lidt vandring bød muligheden sig, og de fik skudt nogle rensdyr. Noget der virker makabert for selv en pæredansk slagter, men det er hverdagen for grønlændere. De tunge rensdyr blev parteret i fjeldet og skulle så bæres ned af fjeldet, retur til båden. Det gav sved på panden.

bals_sisimiut
bals_sisimiut
bals_sisimiut

En anden bådtur bød på flot natur, og et smut forbi en lille ø som kaptajnen havde købt og bygget et sommerhus på. Huset blev bygget på 33 dage. Alt materiale og indmad til huset sejler man selv øen. Det er i øvrigt det eneste sommerhus, der er på den lille ø. Her kan man tale og ro og fred, og det at være i ET med naturen.

På sejlturen kom de forbi en lille bygde kaldet Sarfannguit, som betyder strøm. Her så de igen flot natur, men også en helt særlig iglo bygget af glas.

Igloen er designet af den svenske arkitekt Konstantin Ikonomidis og igloen kaldes faktisk Qaammat Fjeld-pavillonen og ligger på kysten af ​​Sarfannguit UNESCO-stedet. Ikonomidis har specialiseret sig i arkitektur til ekstreme klimaer. Han brugte specielt konstruerede glasmursten til at bygge pavillonens gennemsigtige krop, som efterligner en traditionel iglo eller snehus, understøttet af metalstænger boret ind i klipperne.
Igloens takkede øvre kant afspejler den bølgende kulisse, som er en hyldest til landskabet og de mennesker, som bor i det.

Nordlys er Daniel selvfølgelig heller ikke blevet snydt for.

bals_sisimiut
bals_sisimiut
bals_sisimiut

Daniel er meget taknemmelig for at have en måned i Grønland.  

”Kulturen er en helt anden og alle grønlændere er utroligt gæstfrie, men jeg glæder mig også til at komme hjem til Danmark igen”, siger Daniel Clausen, slagtermester i Kvickly Sønderborg.

I BALS glæder vi os til at kunne sende flere medarbejdere til Grønland med tiden, og vi glæder os ligeledes til at modtage medarbejdere fra Grønland og give dem ”et stykke af Sønderjylland”.

Flere nyheder

Halloweenfest i Superbrugsen Guderup

Halloweenfest i Superbrugsen Guderup Lokaludvalget SuperBrugsen Guderup havde inviteret til græskarudskæring og ansigtsmaling i forbindelse med Halloween. Der var fantastisk opbakning fra de unge børnefamilier

Læs mere »

Restmarked hos Korff i Guderup.

Superbrugsen Guderup har deltaget i et arrangement, hvor der bl.a. blev serveret Slagter Sørens lækre sylte som smagsprøver.Arrangementet var arrangeret af Guderup Bylaug og Nordborg

Læs mere »

Kægnes rundt

Kegnæs rundt Dagli’Brugsen Skovby havde arrangeret cykeltur Kegnæs rundt med TV-Kokken Claus Holm.   85 cyklende deltagere deltog i denne tur, hvor der var arrangeret

Læs mere »