Brugsforeningen for Als og Sundeved

bals_logo_forside

Karina Andersen fra SuperBrugsen i Høruphav kan i denne uge fejre 15 års jubilæum,
og har selvfølgelig i den anledning gode tilbud på kager.

Det er ikke nogen hemmelighed, at trofaste medarbejdere er noget vi er rigtig glade for i Brugsen For Als og Sundeved – og vi har heldigvis mange af dem. Karina er ikke den eneste med mange års tro tjeneste, men i dagens anledning skal fokus være på hende.

Altid smilende, frisk og energisk - det er kendetegnet for Karina.

Karina er oprindeligt udlært som bager ved Møllegadens bager i 2005. Et par år var hun bagersvend der, men så skulle hun prøve noget nyt. 

En stilling blev ledig ved Bageriudsalget i Høruphav, og det var lige noget for Karina. Så var hun stadig tæt på sit eget fag, men med et nyt twist.

Sidenhen er der desuden tilkommet kiosk og post/pakkeudlevering, men det skræmmer ikke Karina. Hun brænder for den daglige kundekontakt og giver altid kunden det lille ekstra med på vejen.

bals_karina

Derudover er Karina leder for hele Bageriudsalget, og har ansvar for 5 voksne og 15-18 unge servicemedarbejdere. Derfor bruger Karina også lidt tid på kontoret, når der skal laves vagtplaner etc.

Privat bor Karina med sin mand i Guderup, og sammen har de 2 skønne børn. En dreng på 5 år og en pige på 9 år.

 

“Bliver du ikke fristet af bagerfaget, når du hver dag arbejder lige ved siden af Als og Sundeveds største bageri?”

“Nej, med 2 børn er mit nuværende job perfekt. Jeg elsker mit arbejde, men elsker også min nattesøvn hjemme”, svarer Karina med et stort smil på læben.

Dertil supplerer hun “Og jeg er altid velkommen med mine ideer i Bageriet – så vi har et supergodt samarbejde med alle bagerne”

BALS Academy - et sted for talenter og kulturskabende medarbejdere !

Karina er også en del af BALS Academy, hvor hun bidrager med sit positive væsen, sin positive tilgang til arbejdet og gerne deler ud af sine mange års erfaring i BALS. Det er netop det vi har brug for, så vi kan spille hinanden gode og benytte os at hinandens kompetencer på tværs af vores 13 butikker på Als og Sundeved.

BALS ønsker Karina et stort tillykke med jubilæet og ser frem til mange flere års samarbejde.

Flere nyheder

Halloweenfest i Superbrugsen Guderup

Halloweenfest i Superbrugsen Guderup Lokaludvalget SuperBrugsen Guderup havde inviteret til græskarudskæring og ansigtsmaling i forbindelse med Halloween. Der var fantastisk opbakning fra de unge børnefamilier

Læs mere »

Restmarked hos Korff i Guderup.

Superbrugsen Guderup har deltaget i et arrangement, hvor der bl.a. blev serveret Slagter Sørens lækre sylte som smagsprøver.Arrangementet var arrangeret af Guderup Bylaug og Nordborg

Læs mere »

Kægnes rundt

Kegnæs rundt Dagli’Brugsen Skovby havde arrangeret cykeltur Kegnæs rundt med TV-Kokken Claus Holm.   85 cyklende deltagere deltog i denne tur, hvor der var arrangeret

Læs mere »