COOP365 Lunden snart klar

COOP365 Lunden næsten klar til åbning

Så begynder det at ligne en butik i COOP365 Lunden. Butikschef Per Juhl og hans personale er nu godt i gang i butikken, hvor der skal bygges space, sættes varer op og generelt skabe en butik der er klar til at tage imod kunderne til åbningsdagen den 29.6.23. Og det går ikke stille for sig.

Alt mens der skal koordineres med elektrikere, håndværkere, kolleger, og alt derimellem, så ringer det hele tiden på dørklokken til vareindleveringen. Der kommer hele tiden vareleveringer og Per forventer at modtage 65 europaller inden for de nærmeste par dage.

Her ses et ganske lille udpluk af de mange paller, som medarbejderne arbejder på højtryk for at få placeret på de rigtige hylder i butikken.

Selvom der er travlt og mange små forstyrrelser i timen, så er det et smilende personale, der knokler her i varmen.

bals_lunden

”Alle er ved godt mod og synes det er mega spændende med den nye butik. Nu kan man begynde at se det tager form”, siger Per Juhl, butikschef.

 

bals_lunden
bals_lunden

”Det er selvfølgelig også fedt at få en SPRITNY butik i forhold til den gamle i Havnbjerg, som nu har udtjent sin værnepligt. Samtidig er det jo skønt i disse tider, at vi fremover skal arbejde i en butik, hvor der tænkes så miljøvenligt”, supplerer Per Juhl.

Butikken i Havnbjerg passes samtidig af det samme personale. Så der fordeles mellem de 2 butikker. Hylderne i Havnbjerg begynder dog at være tomme, da der er lukket ned for vareleverancer til Havnbjerg.

Også leverandører hjælper med at bygge butikkens sortiment op.

bals_lunden
bals_lunden
bals_lunden
bals_lunden

Der er tænkt på kunderne hele vejen gennem butikken, som selvfølgelig er bygget op efter nutidens købemønster.

Selv ud på P-pladsen bliver man mødt af smukke beplantninger, som nærmest ligner en mindre botanisk have. Hver dag er ansatte fra HedeDanmark ude og passe og pleje udearealet. Der fejes, vandes planter, fjernes ukrudt osv. hver dag. Intet er overladt til tilfældighederne.

OK-tanken fungerer allerede og den første kunde har tanket bilen.

Vaskehallen står også klar til brug og den lækre pusleplads venter blot på at gøre netop din bil skinnende ren her i sommervarmen.

bals_lunden
bals_lunden
bals_lunden
bals_lunden

Butikkens indgang er lys og lækker og indbyder til en hyggelig indkøbstur. Butikken starter med lækkert udvalg af bagerbrød, hvor man også kan tilkøbe sig en coffee to go. Det er også her der vil være velsmurte sandwich til håndværkerens madpakke. Derefter går turen gennem frugt og grønt samt fersk kød – området som skal være med til at planlægge aftensmaden. Turen går videre ned gennem mel og gryn og diverse produkter, for derefter at ramme mejeri, pålæg, ost og øvrige frostvarer. Det er hernede i bunden af butikken, hvor der også er udsyn til ADC smartstore, drevet af Danfoss.

Når is og frostrundstykkerne er lagt i vognen, kommer man forbi vinafdelingen som også er pænt præsenteret. Lige inden kassebetjeningen kommer man forbi snack og særlig 2 meter bland selv slik fra Candy King bliver helt sikkert et stort tilløbsstykke for mange – børn som voksne. De store lækre køleskabe til øl og vand lige efter er også helt nyt i indretningen i forhold til Havnbjerg.

Ved kasselinjen finder man 2 betjente kasser samt 2 scan & betal kasser. Og det er selvfølgelig her du også møder den smilende kasseassistent som stolt siger farvel og på gensyn.

bals_lunden

Vi glæder os til at vise butikken frem den 29.6.23 til kunder, kolleger og samarbejdspartnere.

BALS Hjørnet

BALS Hjørnet

En ny butik i centrum af Sønderborg.

bals_balshjørnet

Der arbejdes på højtryk disse dage i BALS Hjørnet. Håndværkere, blomsterdekoratører, chauffører, vinmand og mange andre giver den fuld gas i butikken, så den kan stå klar til åbningsdagen den 30.5.23.

Butikken skal sælge de populære blomsterbuketter fra Kvickly Sønderborg, de verdenskendte lækre delikatesser fra Als Pølser samt øl og vin fra COOP’s sortiment.

bals_balshjørnet

Også medarbejderne er kendt. De kommer alle 4 fra Kvickly Sønderborg og skal nu fortsætte eventyret i BALS Hjørnet.

Ligeledes er Kvickly Sønderborgs facebook-side ændret til BALS Hjørnet og vi håber alle følgere vil være med til at give den nye butik et hjerteligt velkommen.

bals_balshjørnet
bals_balshjørnet

Potter, krukker, planter og flotte buketter kan købes i butikken.

bals_balshjørnet
bals_balshjørnet

Vinekspert Jan Moberg står klar med lækre vine fra COOP

bals_balshjørnet
bals_balshjørnet

Torben Hummel står klar til at sælge lækre delikatesser fra Als Pølser.

Vi glæder os til at se nuværende som nye kunder i BALS Hjørnet.

BALS Hjørnet

BALS Hjørnet

Sønderborg gågade kan den 30.5.23 byde velkommen til en ny butik på Jernbanegade 17.

Vi måtte som bekendt vælge af sige farvel til Kvickly Sønderborg. Den 17.5.23 var der ikke flere varer i butikken, og varehuschefen slukkede lyset for sidste gang i butikken kl. 19.00.

Dog vil vores populære blomsterafdeling have åbent til og med 24.5.23.

Det er vemodigt at skulle sige farvel til så mange medarbejdere i Kvickly Sønderborg, men samtidig er vi stolte over at sige goddag til langt størstedelen af dem i en af vores andre butikker.

 

bals_farvel

Med et pænt farvel til Kvickly Sønderborg kan vi samtidig stolt præsentere vores nye butik BALS Hjørnet.

Butikken skal sælge de lækre delikatesser fra Als Pølser, lækker vin fra COOP, øvrige lokale varer og ikke mindst de smukke blomsterbuketter som bindes af Juliane Mahler og Lone Petersen.

Jan Moberg og Torben Hummel, som også har haft sin vante gang i Kvickly Sønderborg de seneste år, skal ligeledes hjælpe kunderne i BALS Hjørnet.

 

Alle 4 medarbejderte glæder sig meget til de nye udfordringer og hele BALS er selvfølgelig stolte over at kunne præsentere en ny butik.

Butikken vil naturligvis trække ud på gaden, hvor nysgerrige kunder kan blive fristet til at kigge ned i den nyindrettede kælderbutik.

 

bals_balshjørnet

“Vi er glade og stolte over, at vi snart kan slå dørene op til vores helt nye koncept, hvor vi flytter vores populære blomsterafdeling, som i dag ligger foran Kvickly i Borgen, til BALS hjørnet, hvor vi vil skabe liv og stemning, sådan lidt torveagtigt, så der både er noget flot at kigge på og nogle friske blomster at tage med hjem”, siger Karsten Hansen, som er kommerciel chef hos BALS

bals_balshjørnet
De 4 medarbejdere i BALS Hjørnet.

UTROLIG mange kunder har på Facebook og i butikken givet udtryk for, at de kommer til at mangle Juliane og Lones flotte buketter.

Derfor er vi stolte over, at alle kunder (nye som gamle) kan købe de flotte buketter i BALS Hjørnet fremover.

BALS Hjørnet åbner 30.5.23 kl. 10.00

Åbningstider:

Tirsdag til fredag fra kl. 10.00 – 18.00

Lørdag fra kl. 10.00 – 16.00

Udpl

Udplantningsblomster i BALS

Vores 2 salgsledere i BALS Blomster har rygende travlt disse dage. 

Kim sørger for at købe en masse lækre, farverige blomster hjem til BALS’ butikker.

Asger leger Postmand Per og suser rundt i varebilen for at fragte blomsterne ud til alle vores butikker.

bals_blomster
bals_blomster

Flere butikker reklamerer disse dage med udplantningsmarked. 

Derfor har de i år gjort ekstra meget ud af at sætte deres udplantningsmarkeder fint op.

Der skal vandes, nippes, passes og plejes og det får rigtig mange kunder til lige at stoppe op og tage et ekstra kig på det store udvalg.

Ikke kun blomster til udplantning fylder i butikkerne.

De har også et stort udvalg af afskårne blomster, buketter som er bundet og lige til at give til svigermor eller konen – og ja står du lige og mangler et Oliventræ der er højere end uddeleren selv, så kan det også købes.

bals_blomster9
bals_blomster

Ved Dagli’Brugsen Vester Sottrup havde uddeler Morten Schmidt også arrangeret en auktion på forskellige sommervarer. Der var bl.a. havemøbler, børnepools, terassevarmere, grillbestik og meget andet.

Med duften af grillpølser med brød, fik Morten banket med auktionshammeren en times tid og så var alle varer solgt.

bals_auktion1
bals_auktion1

3 i én

Nyd din eftermiddag i haven, men slå et smut forbi din lokale BALS-butik først. 

Så kan du både hente kaffe, kage og planter til haven.

Hele 3 ting på én gang 🙂

God sommer

Varme hveder

Varme hveder til Store Bededag

Store Bededag var en dag, hvor man ikke måtte arbejde før gudstjenesterne var overstået. Det gjaldt naturligvis også for bageren, der ikke kunne bage i de tidlige morgentimer. Derfor blev der bagt hvedeknopper aftenen før. Så kunne man købe dem om aftenen, og skære dem over, varme dem og spise dem næste dag.

Ca. 14 dage før Store Bededage starter vores bagere med at bage hveder. Kunderne efterspørger i stor stil, og der skal være nok til alle butikkerne.

Bagersvend Jan Vagner har fuldstændig styr på arbejdsgangen i hvedeproduktionen. 

“Dejen røres sammen i et kar i 11 minutter. Jeg skal jo passe på mig selv og derfor løfter en maskine den tunge dej over i kasser, som hver indeholder dej til 250 stk. hveder. Videre i næste maskine, som sørger for at veje korrekt af, så alle hveder får samme størrelse.

Vi bager dem i en træramme for at de ikke får tørre kanter, og holder den firkantede facon – det er nemlig sådan de skal se ud”, siger en stolt bagersvend Jan Vagner, mens bageriets radio kører med god musik i baggrunden.

Har du endnu ikke smagt BALS Bagers lækre hveder, så kan du resten af denne uge købe dem i vores butikker.

Til den undrende læser kan vi afsløre, at hveder med mel ovenpå et bagt på fuldkorn.

VELBEKOMME

COOP365 Lunden

COOP365 og Application Development Center

bals_lunden

Så har vi igen været ude og smugkigge ved vores nye COOP365 Lunden – og det går stærkt nu.

Ca. 40 håndværkere har sin daglige gang derude og gør alt hvad de kan for at få de sidste brikker til at falde på plads – så vi er klar til at vise vores nye butik frem for kunder.

Dog vil denne 800 m2 store butik være lidt anderledes end vores 2 andre COOP365-butikker i Sønderborg. Den bygges i samarbejde med Danfoss, og bliver en topmoderne COOP365 udstyret med avanceret teknologi, der kan sænke et supermarkeds energiforbrug markant. Inde i butikken vil der være mulighed for at se ind i Danfoss’ teknikrum, kaldet Smart Store ADC, hvor alle installationer og de resultater de frembringer for butikken, bliver synlige for besøgende og kunder.

COOP365 Lunden har også en god placering i forhold til det nye ferieresort på Nordals, som forventes at være færdigt i 2024.

Per Juhl, som skal være butikschef, var med ude og se lokalerne i COOP365 Lunden i dag. Med sus i maven og et stort smil på læben gik han rundt og fantaserede om sin nye butik – som inden længe bliver en realitet for ham selv og hans personale, når han ultimo juni slår dørene op for kunderne. Udenfor er beplantningen ved at blive sat op, og indvendigt er vægge, gulve og lofter ved at være færdige. Ligeledes er flere kølediske også installeret og klar til at medarbejderne kan fylde varer i dem.

Når håndværkerne er færdige, er det Per og hans teams tur til at rykke ind. Hele butikken skal fyldes med resterende inventar og varer, så det fremstår knivskarpt til de første kunder træder ind af døren.

Det er selvfølgelig vemodigt at skulle sige farvel til butikken i Havnbjerg, men når fremtiden byder på en helt nybygget butik, så er glædens forventning let at spore i Pers øjne.

På det store anlæg bygges der også et OK tankanlæg, en svanemærket vaskehal og el-ladestander.

På selve åbningsdagen den 29.6.23 vil der være mange forskellige aktiviteter for kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere. Per og hans team har selvfølgelig også fundet de helt gode tilbud frem til kunderne.

Vi glæder os til at byde alle velkommen i den nye butik den 29.6.23 kl. 7.00.

Hvad er Danfoss ADC (Application Development Center)?

I samme bygning som butikken etablerer Danfoss et 250 m² teknikrum – Smart Store Application Development Center (ADC) – hvor Danfoss’ løsninger til varme og køl vil kunne opleves, mens de er i drift. Med det ny supermarked ønsker Danfoss at vise, at det er muligt at bygge et komplet energieffektivt supermarked med de innovative løsninger, der allerede findes i dag. Danfoss har ansvaret for installationerne i butikken, så monitorering og optimering af systemer vil blive foretaget løbende for de bedste resultater. På den måde kan Danfoss teste applikationer, nye produkter og samtidig benytte bygningen som et udstillings- og træningsunivers for besøgende og kunder.

Læs mere om Danfoss’ Application Development Center her

Eksamen og OL

Eleverne er noget specielt for os.

I denne måned har der været stort fokus på vores elever, lærlinge og trainees i BALS.

For os er det vigtigt, at de føler vi gør noget særligt for dem. Vi er ekstremt afhængige af at uddanne nye salgsassistenter, trainees og produktionsfolk, da det er dem som skal drive vores butikker videre.

Kunderne forventer hver dag en god kundeservice, og det stiller krav til vores personale hele tiden – krav som skal følge med tiden og udviklingen.

Derfor skal vi også gøre BALS til en attraktiv elevplads for vores elever, lærlinge og trainees.

OL for elever, lærlinge og trainees.

I april deltog vores elever, lærlinge og trainees i en interne konkurrence som vi kaldte OL for ELT’er (Elever, lærlinge og trainees).

De skulle lave en sjov, anderledes og skør aktivitet i deres butik. Præmien bestod af en vandrepokal med vinderens navn indgraveret.

Vi inviterede alle elever, lærlinge og trainees med på en cafétur, hvor vinderen fik overrakt præmien.

Samtidig fik de alle et gavekort til biografen – som en tak for deres daglige indsats i vores butikker.

4 salgselever til eksamen

I denne måned var 4 salgselever også til eksamen. Det var en fornøjelig dag, hvor deres uddelere/ledere var taget med dem for at fejre dem.

Igen er det vigtigt vi bakker op om vores elever, og når muligheden byder sig, og vi kan deltage i deres eksamen, så gør vi selvfølgelig det.

Eksamen

Stor eksamensdag for 4 salgselever

Fredag den 14.4.23 var stor eksamensdag for vores 4 salgselever. 

Den obligatoriske rysten på hånden var at se ved alle 4 elever inden de gik ind til eksamen, men vi kan selvfølgelig stolt fortælle, at de alle 4 bestod deres eksamen med rigtig flotte karakterer.

7 chefer/ledere var mødt op på Torvehallerne i Vejle, hvor den store eksamen skulle ske.

Vi synes det er vigtigt vi bakker op om vores elever og deres eksamen. Da eksamen ligeledes blev afviklet i Vejle var det oplagt for cheferne/lederne at tage derop.

bals_salgselev
Benjamin, SuperBrugsen Augustenborg
bals_salgselev
Susanne, SuperBrugsen Guderup
bals_salgselev
Camilla, Kvickly Sønderborg
bals_salgselev
Jette, Dagli'Brugsen Skovby

Da sidste elev havde fået sin karakter og de fleste knus og kram var givet, drog hele flokken videre til Cafe Conrad’s og fik en velfortjent middag.

bals_salgselev

Eleverne skal nu hjem i deres butikker og færdiggøre den sidste praktiktid inden de kan kalde sig udlærte.

Når de er færdige til sommer er vi så heldige at beholde 3 af dem i vores butikker.

Jette og Susanne skal tilbringe sommeren i Dagli’Brugsen i Skovby.

Benjamin fortsætter i SuperBrugsen Augustenborg.

Camilla har valgt at følge egne drømme, og hende sender vi godt videre på hendes rejse videre i livet.

Alle elever ønskes stort tillykke med deres eksamen.

Previous slide
Next slide

Ny pølsemager i Høruphav

Ny pølsemager i Høruphav

Jan Bruun Jørgensen har de sidste år været kendt fra Kvickly Sønderborg grundet sine populære pølser til både grill og middagsbordet.

Grundet lukning af Kvickly Sønderborg til maj 2023, har Jan rykket sin produktion og ekspertise ud til Slagter/Delikatesse i SuperBrugsen Høruphav.

Efter lidt flytterod for at få de rigtige maskiner og ovne installeret, er Jan nu kommet godt i gang med at producere pølser i Høruphav.

bals_pølsemager

Jan står klar med pølser til både grill og middagsbord, og han glæder sig til at møde kendte ansigter fra hans tid i Kvickly Sønderborg samt møde nye ansigter i form af de lokale kunder og turister som hver dag handler i SuperBrugsen i Høruphav.

Mangler du lidt lækkert til grillen i aften?

Så kom ned i SuperBrugsen Høruphav, og se hvad vi kan hjælpe med.

Allerede nu er der storproduktion af flere populære slags:

  • Wienerpølser
  • Ringridere
  • Frankfurter
  • Alm. skærepølser til brød

Jobfestival 2023

Jobfestival 2023 på Hotel Sønderborg Kaserne

BALS_jobfestival

Den 13-april 2023 deltog HR-ansvarlig Rikke Tange Hamann og salgsleder Robin Skov Harboe fra Kvickly Nordborg til den populære jobfestival på Hotel Sønderborg Kaserne.

Igen i år havde Sønderborg Kommune arrangeret jobfestival for ledige borgere i Sønderborg Kommune. Og det var godt besøgt af mere end 400 jobsøgende.

Robin og Rikke fik mange gode snakke med mulige fremtidige medarbejdere. Både faglærte, ufaglærte, udenlandske og eventuelle elever viste stor interesse i BALS.