Brugsforeningen for Als og Sundeved

Den 28.2.22 drog 17 medarbejdere fra BALS Academy til Manchester og London på studietur.

I Manchester var de på besøg i Rochdale, hvor en utrolig passioneret direktør fortalte historien om andelsbevægelsen oprindelse. Andelstanken går ud på, at små virksomheder eller personer slår sig sammen i en forening for at kunne købe, producere og distribuere varer billigere.

bals_Holdet

Rochdale Pioneers Museum

De første idéer om en andelsbevægelse kan føres tilbage til slutningen af 1700-tallet. De udsprang af et ønske om at skabe økonomisk samarbejde mellem socialt dårligt stillede. Principperne for andelsvirksomhed blev udviklet af englænderne Robert Owen (1771-1858) og William King (1786-1865), og den første brugsforening blev oprettet af 28 vævere i Rochdale i Nordengland i 1844.

I Danmark blev den første danske brugsforening, Thisted Arbejderforening, dannet i 1866 efter de samme principper, og netop det kendetegner COOP i dag.

bals_rochdale

Du kan læse mere om museet her: https://www.co-operativeheritage.coop/

Foredraget blev afsluttet med et besøg rundt i museet, hvorefter turen gik videre Trafford Shoppingcenter for bagefter at drage med tog til London. Her blev der besøgt rigtig mange butikker:

  • Planet Organic
  • Whole Food
  • Mark and Spencer
  • Vinbutik
  • Sainsbury’s Local
  • M&M’s konceptbutik
  • Borough market
  • Meat market
  • Harrods
  • Jamie Oliver Cooking School

Formålet med de mange butiksbesøg var at hente inspiration med hjem til vores egne butikker. Ofte er USA er langt foran os, UK lidt længere foran os – og derfor kan vi lære af dem.

Alle deltagere var engagerede og interesserede i netop det der berører deres arbejdsdag. Delikatessemedarbejdere gik meget op i hvordan måltidsløsningerne var anrettet, hvordan der blev gjort noget ud af emballagen, og hvordan det var stillet frem i butikken. Forområdeledere var meget interesseret i hvordan selvbetjeningskasserne havde overtaget kasseassistenternes job og salgsassistenterne tog en masse inspiration med hjem omkring, hvordan varer præsenterer sig bedst. Andre observerede den storytelling der laves i selve butikken, og flere butikker havde decideret lektiecaféer oven på butikken, hvor der var fri WiFi. På den måde kunne kunderne nemt hente forplejning i butikken, og gå ovenpå for at studere, læse avisen, afvikle studiemøde etc.  Særligt studerende benytter sig gerne af denne gestus, for at have roen til at fordybe sig i deres studie, og samtidig have nem adgang til aftensmaden.

bals_Meat market

Studieturen gik også forbi et Foodmarket, hvor 2 kvinder fortalte om hvordan kødmarkedet summer af liv og arbejdende folk fra kl. 22 – 07. Råt kød i uanede mængder ryger hen over disken og sælges til restauranter, køkkener og endda den royale familie. Et utroligt spændende marked, hvor man tydeligt fik indtryk af, at der er MASSER af liv om natten. Når kl. er 10.00 er gaderne omkring markedet ryddet for varebiler og affald og klar til den daglige rutine for turister, beboer og almindelige arbejdere.

Den sidste aften blev afsluttet med et besøg på Jamie Olivers Cooking School, hvor alle deltagere selv skulle lave mad. Et sjovt koncept, som helt klart også kan give inspiration til at tænke anderledes i vores butikker.

Med utrolig mange indtryk, ideer og spændende butiksbesøg tog deltagerne hjem med bagagen fuld af gode ideer til deres fremtid i BALS. Og det med god grund. Næste step er nemlig, at hver deltager skal gå fra tanke til handling i både den butik de arbejder i, men også på tværs af BALS.

Det er skønt at se, hvordan medarbejdere på tværs af butikker finder sammen på sådan en tur og får en snak om, hvordan vi gør tingene hjemme, hvordan vi kan blive bedre, være anderledes eller bare lære af det vi har set.

I maj samles alle deltagerne igen til endnu en dag, hvor der skal evalueres på studieturen og drøftes hvordan den enkelte medarbejder vil drage studieturen ind i sin arbejdsdag.

BALS Academy – stedet for talenter og kulturskabende medarbejdere.

Flere nyheder

BALS Hjørnet

BALS Hjørnet En ny butik i centrum af Sønderborg. Der arbejdes på højtryk disse dage i BALS Hjørnet. Håndværkere, blomsterdekoratører, chauffører, vinmand og mange andre giver

Læs mere »

BALS Hjørnet

BALS Hjørnet Sønderborg gågade kan den 30.5.23 byde velkommen til en ny butik på Jernbanegade 17. Vi måtte som bekendt vælge af sige farvel til

Læs mere »

Udpl

Udplantningsblomster i BALS Vores 2 salgsledere i BALS Blomster har rygende travlt disse dage.  Kim sørger for at købe en masse lækre, farverige blomster hjem

Læs mere »

Varme hveder

Varme hveder til Store Bededag Store Bededag var en dag, hvor man ikke måtte arbejde før gudstjenesterne var overstået. Det gjaldt naturligvis også for bageren,

Læs mere »

COOP365 Lunden

COOP365 og Application Development Center Så har vi igen været ude og smugkigge ved vores nye COOP365 Lunden – og det går stærkt nu. Ca.

Læs mere »

Eksamen og OL

Eleverne er noget specielt for os. I denne måned har der været stort fokus på vores elever, lærlinge og trainees i BALS. For os er

Læs mere »