Brugsforeningen for Als og Sundeved

bals_logo_forside

Det gør vi heldigvis ikke i BALS – for vi er så heldige at have hele 2 granvoksne handyman’s, som gør et fantastisk stykke arbejde hver dag.

bals_nyheder_ny_bil

”Hej Søren. Det er Karsten i den anden ende! Kan du ikke lige fordele 12.893 pakker Kærgården til alle butikker på fredag?”

bals_20210924_0934513461084484942730729.jpg

Søren er 53 år, og har været ansat i BALS siden november 2017. Han er uddannet autoelektriker og senere hvidevaremontør. Men jobbet som chauffør og handyman i BALS tiltalte ham – og det er vi glade for.

Søren får RIGTIG mange opkald dagligt, og man finder ham ofte på vores lager i Augustenborg, BALS Engros. Her sørger han for at fordele alle de varer som salgschef Karsten Hansen køber hjem – og det er ikke så lidt!

Varerne skal nemlig fordeles til alle vores butikker, og køres ud. Det bliver til mange timer på landevejen – men det betyder ikke noget for Søren, som altid ankommer til vores butikker med et smil på læben og en ledig hånd til at hjælpe.

Til dagligt bor Søren i Hørup med sin kone. Fritiden bruger han bl.a. på at banke sine kolleger i bowling.

Mathias er 66 år, har været ansat i BALS siden juli 2009, og er uddannet elektriker. Han kom fra en stilling på den tidligere JF-fabrik i Sønderborg, hvor han arbejdede i 33 år.

”Varer til de ældre borgere skal leveres med kærlighed”

En af Mathias’ vigtigste opgaver er vareture til de ældre. Hos Dagli’Brugsen i Dybbøl pakker de hver uge varer, som Mathias leverer til de ældre i hele kommunen. Mathias sætter en stor ære i god service til de ældre borgere, når han leverer deres varer lige til døren. Han banker på ikke mindre end ca. 125 døre hver uge – så han er ved at være ret god til det.

Derudover er Mathias også handyman, og kommer springende (trods hans alder) når vi fløjter efter ham.

Til dagligt bor Mathias på Kegnæs med sin kone. I fritiden er Mathias desuden frivillig brandmand, og kan altid fortælle en god historie herom.

bals_20210924_103040.jpg

Fælles for både Mathias og Søren er, at de også står for mange håndværkeropgaver i vores butikker:

  • Malerarbejde
  • Ombygning
  • Havearbejde
  • Oprydning
  • Flytte inventar
  • Projektarbejde

At drive en Brugsforening med 13 butikker giver helt klart nogle håndværkeropgaver i ny og næ. Derfor er vi utroligt stolte over, at vi har vores egne handyman’s, som vi kan ringe til hver gang vi har brug for deres ekspertise.

Flere nyheder

Kægnes rundt

Kegnæs rundt Dagli’Brugsen Skovby havde arrangeret cykeltur Kegnæs rundt med TV-Kokken Claus Holm.   85 cyklende deltagere deltog i denne tur, hvor der var arrangeret

Læs mere »

BALS Hjørnet

BALS Hjørnet En ny butik i centrum af Sønderborg. Der arbejdes på højtryk disse dage i BALS Hjørnet. Håndværkere, blomsterdekoratører, chauffører, vinmand og mange andre giver

Læs mere »

BALS Hjørnet

BALS Hjørnet Sønderborg gågade kan den 30.5.23 byde velkommen til en ny butik på Jernbanegade 17. Vi måtte som bekendt vælge af sige farvel til

Læs mere »

Udpl

Udplantningsblomster i BALS Vores 2 salgsledere i BALS Blomster har rygende travlt disse dage.  Kim sørger for at købe en masse lækre, farverige blomster hjem

Læs mere »

Varme hveder

Varme hveder til Store Bededag Store Bededag var en dag, hvor man ikke måtte arbejde før gudstjenesterne var overstået. Det gjaldt naturligvis også for bageren,

Læs mere »