OK sponsorater 2023
OK-sponsorater 2023
Traditionen tro har uddelerne i 7 af vores butikker med stor glæde overrakt OK-sponsorater til den lokale forening.
BALS vil gerne støtte op om lokalsporten, og overrækker derfor i samarbejde med OK hvert år et beløb til den lokale forening.
Her er lidt billeder fra nogle af vores glade uddelere, OK-konsulenter og repræsentant fra den lokale forening.
Vi håber pengene falder i god jord.
Mere end 156.000 kr. er fordelt til 7 foreninger.



Sponsoraterne er givet til:
- NSU Støtteforening Fynshav
- Augustenborg Badmintonklub
- HUI – Hørup Ungdoms-og Idrætsforening
- Blans – Nybøl – Sottrup Fodbold
- Lysabild Skytte- og Gymnastikforening
- Egen Ungdoms- og Idrætsforening
- Als Veteranklub
Netværksmøde på Destilleriet Als
Netværksmøde på Destilleriet Als
En småkedelig torsdag med regn og blæst blev afløst af et fascinerende besøg på Destilleriet Als, hvor der den 19.1 var netværksmøde for virksomheder, som har praktikanter fra NExTWORK. Indehaver Krestian Muusmann stod klar med en lækker frisk drink, som kunne nydes mens han passioneret fortalte om sit livsværk.
Konsulenterne i NExTWORK sætter en stor ære i, at virksomhederne mødes til netværksmøder. Men det skal ikke bare være i et firkantet lokale med plastikstole som kan give selv den mest veltrænede bagdel kamp til stregen. Nej det skal være ude i de enkelte virksomheder, så de kan fortælle netop deres historie.
Denne gang var vi som sagt på besøg hos Krestian Mussman ved Destilleriet Als. Efter en velkomst i baren, hvor et farverigt Thomas Ejes maleri af en haj, fiskehejre, ”Preben på vej ud af døren” og sløret syn akkompagneret af Krestians fortælling om, hvordan hans livsværk startede, blev vi guidet ind i destilleriet. Her toner den ene broncekedel frem efter den anden, og fascinationen ville ingen ende tage.

”Uden at det skal blive alt for nørdet…..”
… sådan starter Krestian sin fortælling og, hvordan væsker, smage, molekylærer, cirkulærer, øl og andet godt fra bæredygtighedens trend ender ud som et fantastisk produkt. Selvom Krestians intention var at det ikke skulle blive nørdet, så var der alligevel et par minutter hvor en helt ordinær HR-ansvarlig fra BALS ikke helt var med, og måtte tænkte tilbage til fysiklokalet i 9. klasse på den lokale skole kun 2 km fra hvor Destilleriet Als holder til i Hørup.
Det var tydeligt at mærke Krestians passion for at producere det helt specielle produkt, hvor man ikke går på kompromis med råvarer.




BALS samarbejder også med Destilleriet Als og har privat label på en BALS gin. Det er fedt at bakke op om den lokale iværksætter og følge hans succes.
Til vores Foodfestival kunne man købe den smagsrige og lækre Alsisk gin som er fremstillet med 3 forskellige baggrunde. Så er der et argument for at købe ind til samlingen. I alt har BALS 5 forskellige ginvarianter, som alle tager udgangspunkt i lokalområdet.

En stor tak til Krestian for at dele sin viden, passion og fortælling om hvordan han markerer sig i lokalområdet.
Rejsegilde COOP365 Lunden
Rejsegilde COOP365 Lunden
Den 10.11.22 var der rejsegilde ved COOP365 Lunden, hvor der var velkomsttale ved Danfoss med efterfølgende tale ved hovedentreprenør Chr. Johannsen A/S.
Gæster fra Danfoss GS, Danfoss Climate Solutions og Danfoss DP var indbudt og mødt talstærkt op. Ligeledes var der inviteret gæster fra BALS, COOP og OK samt håndværkere og underentreprenører.


Siden byggeriets start i maj måned er der flyttet ca. 10.000 tons jord og sand. Der er anvendt 700 m3 beton til støbning af fundamentet og terrændæk. Det er dog først den seneste måned, hvor de 1850 tons betonelementer er blevet monteret, at byggeriet virkelig kommer til syne.
Efter folk havde tilset betonelementer til det spændende byggeri bød Jespers Pølsevogn på lidt godt til ganen.


Når COOP365 Lunden står færdigt, vil Fakta Havnbjerg lukke, for at flytte ned i de nye lokaler under det nye koncept. Butikschef Per Juhl og hans personale var selvfølgelig også nede og se deres kommende butik, som de glæder sig til at rykke ind i.
Om alt går vel, er bygningen lukket, når vi går på juleferie, hvorefter al det indvendige bygnings- og installationsarbejde planmæssigt kan påbegyndes.
Repræsentanter fra BALS, Brugsen for Als og Sundeveds ledelse var med til fejringen, det samme var medarbejderne fra det nuværende Coop 365 i Havnbjerg, som får ny arbejdssted. De fik også lov til at se byggeriet på tætteste hold.
Smart Store supermarkedet, som bliver en Coop 365, vil stå færdigt til sommer næste år.

Læs nyheden om supermarkedet, da der blev taget første spadestik i marts i år.
https://www.danfoss.com/da-dk/about-danfoss/news/cf/danfoss-builds-supermarket/
Ms NExTWORK 2022
Ms. NExTWORK 2022
Den 27.10.22 deltog Rikke T. Hamann i den årlige virksomhedskåring ved NExTWORK, hvorfra vi har nogle af vores praktikanter. Rikke blev kåret som årets Ms. NExTWORK.
Igen i år var BALS nomineret, denne gang i titlen ”Virksomheder, der viser vejen imod job og uddannelse” med nedenstående begrundelse. Dog løb Schmidts Rengøring med præmien, men vi kan stadig være stolte af den indsats vi gør for vores praktikanter fra NExTWORK.
I 2020 vandt BALS kåringen som ”Årets virksomhed der udviser ekstraordinær rummelighed og socialt ansvar”


Rikke T. Hamann holdt en tale og det samme gjorde vores nyeste elev fra COOP365 Kløvermarken.
Tim fortalte om det at være ung i NExTWORK og forløbet hvor han sammen med konsulenterne fandt frem til, hvilken vej han vil i livet.
Vi er utroligt stolte af at have Tim som elev i vores butik.


Rikkes tale til projektet, de unge og konsulenterne:
“Det årlige NExTWORK event
Tillykke med jeres 4-års fødselsdag og stort tillykke med at projektet nu ikke længere er et forskningsprojekt, men overgået til almindelig drift.
Kære NExTWORK-Ung
Jeg har nu personligt været en del af det her projekt i 4 år. Jeg har mødt rigtig mange unge og haft mange i praktik i vores butikker.
Jeg har været til utallige matchevents, utallige netværksmøder, utallige opstartsmøder og utallige opfølgningssamtaler.
Men EN ting har de alle til fælles: Det gør at mit moderhjerte og omsorgsgen vokser sig større og større. Nogen vil måske sige det bliver overfodret – men det er trods alt mindre skadeligt end Marabou Daim, som jeg også har et relativ stort crush på.
At se den udvikling I er igennem, og selv med til at skabe, er jo helt fantastisk.
At se jer kaste jer ud i alt muligt forskelligt er fascinerende.
I ved ikke altid hvilken vej I vil, men I er villige til at prøve alt muligt forskelligt!!! Hvem der bare havde den mulighed – men også det MOD det kræver. For det kræver mod at kaste sig for løverne en gang imellem. Selvom en praktik måske ikke altid gav mening rent fagligt, så vil den styrke jer i jeres rygsæk. Måske fandt I bare ud af det netop IKKE var det fag I skulle arbejde/uddanne jer inden for – det er sørme også givende.
BRUG MULIGHEDEN – OG BRUG DET BAGEFTER I JERES CV – DET VIRKER.
Vær ÅBEN og ÆRLIG – det OK at sige ”Jeg prøvede detailbranchen, men fandt ud af det ikke var mig!” Så ved du i det mindste hvad du snakker om – for du har netop prøvet det.
Kære NExTWORK-voksen
Tak for den indsats I gør for de unge, men også tak for det samarbejde I har med os virksomheder.
Jeg er imponeret over jeres engagement i det her projekt (som jo ikke længere er et projekt) og uden jer havde projektet ikke været det samme – og var måske heller ikke blevet en realitet, der nu er i driften.
Jeg nyder det samarbejde jeg har med jer, jeres forståelse for vores behov som virksomhed og jeres forståelse når jeg en gang imellem må sige nej til en praktik i en bestemt butik.
Formålet for mig er, at den unge skal have en god praktik, hvor der er tid til ham/hende. I detailhandlen er der desværre ikke altid tid, og derfor må jeg en sjælden gang imellem afslå en butik som praktiksted.
Men I er altid forstående og det er altafgørende får både projektet og særligt den unge.
Jeg vil lige nævnte NOGLE af vores successer med NExTWORK-unge i BALS:
- En fandt ud af hvilken uddannelse hun ville tage.
- Flere er opfordret til at søge elevplads ved os.
- En har fået fast job ved os.
- En har fået fleksjob ved os. Flere muligvis på vej.
- 2 har fået elevplads ved os.
- Flere har fundet styrke i deres liv gennem praktik hos os.
- Særligt 1 ung pige har jeg set udvikle sig helt ekstraordinært. Du ved selv hvem du er.
- Særligt 1 ung fyr opgiver ikke kampen med egne udfordringer selvom det nogle gange er svært. Du ved selv hvem du er.
Jeg kunne nævne mange flere ting, men tænker min taletid er ved at være slut.
Derfor vil jeg blot sige, at projektet er unikt, de unge er unikke, og konsulenterne er unikke.
Keep up the good work.
De bedste ønsker til fremtiden
Ønskes I af Rikke Tange Hamann, HR/SoMe hos Brugsen for Als og Sundeved.”
1. medarbejder i Grønland.
Medarbejder sendt til Grønland.
I slutningen af august 2022 sendte vi vores slagtermester Daniel Clausen fra Kvickly Sønderborg til Grønland. Brugseni i Sisimiut stod nemlig med udsigt til 1 måned, hvor de manglede en slagter. Da vi netop er i gang med at lave en aftale om udveksling af medarbejdere mellem Brugseni i Grønland og BALS, tænkte vi det var en oplagt mulighed, at sende Daniel afsted som første kandidat fra BALS.
Daniel blev taget godt imod af salgschef Jes Nyborg, som introducerede ham for medarbejderne i Brugseni i Sisimiut.
Allerede første dag fik Daniel prøvet kræfter med at skære lidt andet kød end han er vant til i Danmark. Der skulle nemlig skæres sildepisker (tikaagullik på grønlandsk) og hvalkæber (qiporaq på grønlandsk)
Hver dag skæres der forskelligt hvalkød i butikken, og det er ikke lige det Daniel er vant til fra Kvickly Sønderborg. Men som slagter finder man hurtigt teknikken.
Ligeledes skæres der dagligt rensdyr, som også sælges i butikken. Ellers laver Daniel de samme udskæringer som man gør i Danmark. Der er selvfølgelig lidt forskel i madleverancerne, da de i Grønland kun får kødleverance x 1 ugentligt. Desuden er det frosset kød de får leveret, så på den måde er det en lidt anden hverdag, end han er vant til i Sønderborg
Derudover hjælper Daniel også til i butikken, hvor de lige har brug for en hjælpende hånd.


I fritiden bruger Daniel meget tid på fjeldvandring og har været på bl.a. Kællingehætten og Præstefjeldet, som er 2 bjerge, der ligger lige uden for byen, hvor han bor. Ruterne er afmærket med forskellige farver, og en klar anbefaling fra de lokale er, at man anvender tøj i skrigende farver, så man er let at finde i fald man farer vild på sporene. Daniel er heldigvis vant til aktiv sport, så de grønlandske fjelde klarer han også, men det er noget andet end at vandre på gendarmstien i Sønderjylland.




I Sønderjylland kender vi nok alle det berømte sønderjyske kaffebord. Lignende har de også i Grønland når de skal fejre særlige begivenheder – i Grønland hedder det kaffemik. En medarbejder havde 45 års fødselsdag, og Daniel blev inviteret til kaffemik sammen med kolleger, familie og naboer. Der var et lækkert udvalg af kager, men også af grønlandske madspecialiteter. Mon ikke Daniel fik smagt en del forskelligt?




Rensdyrjagten er godt i gang i Grønland, og den oplevelse skulle Daniel heller ikke gå glip af. En tidlig søndag morgen blev madpakken smurt, og de sejlede afsted for at søge det fjeld der skulle jages på. Efter lidt vandring bød muligheden sig, og de fik skudt nogle rensdyr. Noget der virker makabert for selv en pæredansk slagter, men det er hverdagen for grønlændere. De tunge rensdyr blev parteret i fjeldet og skulle så bæres ned af fjeldet, retur til båden. Det gav sved på panden.



En anden bådtur bød på flot natur, og et smut forbi en lille ø som kaptajnen havde købt og bygget et sommerhus på. Huset blev bygget på 33 dage. Alt materiale og indmad til huset sejler man selv øen. Det er i øvrigt det eneste sommerhus, der er på den lille ø. Her kan man tale og ro og fred, og det at være i ET med naturen.
På sejlturen kom de forbi en lille bygde kaldet Sarfannguit, som betyder strøm. Her så de igen flot natur, men også en helt særlig iglo bygget af glas.
Igloen er designet af den svenske arkitekt Konstantin Ikonomidis og igloen kaldes faktisk Qaammat Fjeld-pavillonen og ligger på kysten af Sarfannguit UNESCO-stedet. Ikonomidis har specialiseret sig i arkitektur til ekstreme klimaer. Han brugte specielt konstruerede glasmursten til at bygge pavillonens gennemsigtige krop, som efterligner en traditionel iglo eller snehus, understøttet af metalstænger boret ind i klipperne.
Igloens takkede øvre kant afspejler den bølgende kulisse, som er en hyldest til landskabet og de mennesker, som bor i det.
Nordlys er Daniel selvfølgelig heller ikke blevet snydt for.



Daniel er meget taknemmelig for at have en måned i Grønland.
”Kulturen er en helt anden og alle grønlændere er utroligt gæstfrie, men jeg glæder mig også til at komme hjem til Danmark igen”, siger Daniel Clausen, slagtermester i Kvickly Sønderborg.
I BALS glæder vi os til at kunne sende flere medarbejdere til Grønland med tiden, og vi glæder os ligeledes til at modtage medarbejdere fra Grønland og give dem ”et stykke af Sønderjylland”.
Flora Ferment
Flora Ferment
Det er med stor glæde vi kan fortælle vores kunder, at vi netop har startet samarbejde med Isabella og Max fra Flora Ferment.

Isabella er født og opvokset i Dybbøl og brænder for at gøre sønderjyderne endnu sundere. Derfor har hun sammen med sin partner og fermentør Max Nielsen fra Århus startet virksomheden Flora Ferment, som producerer fermenterede sunde drikke.
BALS kan som de første butikker på Als og Sundeved tilbyde sønderjyderne en næringsrig, fermenteret og alkoholfri drik brygget med en unik bryggemetode, som er udviklet på i over 15 år af Max Nielsen.

4 smagsvarianter:
- Ribs, hyben & humle
- Ribs & humle
- Solbær & ribs
- Ingefær & hyben
Humledrikkene er et super alternativ til øl, da humlen bringer noter fra specialøl, som IPA, frem i drikken.
Fordi sukkerindholdet er meget lavt (under 0,5g), så er smagen syrlig og derfor god sammen med mad.
Der kun er 7 kcal pr. 100 ml.
AlsSund-drikkene er fermenteret på mælkesyrebakterier, brygget på udelukkende økologiske ingredienser og tappet lokalt hos Mads Most på Ryesminde Mosteri i Mintebjerg på Sydals. Drikkene er rige på antioxidanter, vitaminer, polyfenoler og mineraler – et sundt og alkoholfrit alternativ til øl, sodavand og vin.
Se vores video her, hvor Isabella viser drikkens flotte farve.
Nyd de fermenterede drikke langsomt, afkølede og gerne i et smukt glas.
Du kan læse mere om Flora Ferment og fermentering her: www.floraferment.dk
Interaktiv brochure
I samarbejde med JS Danmark har vi endnu engang fået designet en brochure om Brugsen for Als og Sundeved.
At være Danmarks største Brugsforening forpligter på mange måder. Derfor har vi et godt og bæredygtigt udgangspunkt, hvor vi prioriterer lokale samarbejdspartnere/avlere og løbende optimerer og indretter vores butikker, så vi belaster miljøet og klimaet mindst muligt.
I brochuren kan du bl.a. læse om:

- Vores strategi 2025 hvor visionen er at skabe Danmarks bedste arbejdsplads og indkøbssted
- Hvad vi gør for at være med i ProjectZero
- Hvad vi gør for at udvikle vores medarbejdere
- Vores nye spændende projekter med BALS Ragebøl
- Vores samarbejde med OK
- Hvilke 3 verdensmål vi har fokus på
I BALS er vi meget miljøbevidste og har derfor kun bestilt et begrænset antal trykte brochurer. Til gengæld ligger vores interaktive brochure online, frit tilgængelig via vores hjemmeside.
Bluegin sælges i BALS’ butikker.
BALS sælger Bluegin i samarbejde med SønderjyskE elitesport.
I Brugsen for Als og Sundeved har vi fokus på det lokale. Vi er derfor stolte over at kunne fortælle, at vi sælger SønderjyskE Bluegin i vores butikker.
Bluegin er produceret af Destilleriet Als, og det er ikke første gang BALS sælger gin produceret af Destilleriet Als. Tidligere har BALS fået produceret en lokal BALS-gin ved Destilleriet Als, som også blev solgt i vores butikker.
Bluegin - Smager af sol, sommer og hyggeligt samvær.
Selvom der endnu er lidt tid til de varme sommeraftener, så kan vi godt tage forskud på en lækker drink. Om ikke andet kan vi lige om lidt fejre, at der ikke længere er coronarestriktioner – og en lille drink er vel på sin plads.

Ginen er udviklet og produceret i Høruphav.
SønderjyskE Bluegin kan købes i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’Brugsen. Den er en premium kvalitetsgin fra absolut øverste hylde. Bluegin smager af sommer, sol og hyggeligt samvær.
Til sommer kommer der også en ginlikør lavet på friske sønderjyske jordbær – så glæd jer til den smagsoplevelse også.
