Brugsforeningen for Als og Sundeved

Åbning af delikatessen i Dagli'Brugsen Fynshav

Den 31.5.22 blev Dagli’Brugsen Fynshav godt besøgt af kunder, som skulle byde den nyåbnede delikatesse velkommen.

 

Både ny uddeler Lene Undall og ny delikatesseassistent Pia Lemming var spændte og havde glædet sig til den store dag.

 

Og kunderne tog rigtig godt imod de gode åbningstilbud i delikatessen. Ligeledes blev der delt rigeligt med smagsprøver ud, og man kunne da også lige få lov at smage lidt vin.

bals_pialemming

Pia Lemming kommer fra et tidligere job i Augustenborghallerne, men NU skulle der prøves kræfter med noget nyt. Derfor har hun den sidste måned gjort klar i produktionsområdet i Dagli’Brugsen Fynshav, hvor hun fremover skal producere lækkert mad til de lokale og turisterne.

“Vi starter med salg af bl.a. stjernekastere, croissanter, laksebund og diverse sandwicher. Men på sigt forventer vi også at man kan bestille smørrebrød ved os samt købe lune retter”, siger uddeler Lene Undall

bals_delikatesse

Næste gang du handler i Dagli’Brugsen i Fynshav, så husk at kig forbi den selvbetjente disk, hvor Pia har sørget for mange lækre retter – lige til at tage med hjem til det veldækkede sommerbord.

Bordet kan fyldes med både burgers, sliders, laksebunde, skinkesalat, fiskefilet og meget andet. 

Og en flaske kold hvidvin samt friskbagt rugbrød fra BALS Bageri kan du selvfølgelig også købe i Dagli’Brugsen Fynshav.

Den selvbetjente disk følger butikkens åbningstid.

Flere nyheder

Børnenes dag i Guderup

Børnenes dag i Guderup Solen skinnede, fuglene fløjtede og fredagsslik blev formentlig byttet ud med ønskesedler om en hest eller en stor flot rød brandbil.

Læs mere »

Nye ovne i BALS Bageri

Nye ovne i BALS bageri Akkompagneret af det spæde forårs fuglefløjt og de sene nattetimers stille frost synger bagermester disse dage lidt ekstra højt på

Læs mere »

OK sponsorater 2023

OK-sponsorater 2023 Traditionen tro har uddelerne i 7 af vores butikker med stor glæde overrakt OK-sponsorater til den lokale forening. BALS vil gerne støtte op

Læs mere »