Formandsskifte i Danmarks største Brugsforening
Den 1.6.22 var der ”Goddag og Farvel” reception pga. formandsskifte i vores Brugsforening.
Afgået formand Hans Duus gennem mange år gav nu bolden videre til den nye formand Paul Yde Knudsen. Dog vil Hans Duus stadig være i foreningen, da han forbliver lokalformand for Dagli’Brugsen V.Sottrup, hvilket vi er rigtig glade for.


Paul Yde Knudsen har været formand i Dagli’Brugsen Dybbøl og vil stadig være det samtidig med hans post som formand for hele vores Brugsforening.
Både familie, forretningsforbindelser, medarbejdere, repræsentanter fra Brugsens Arbejdsgiverforening og bestyrelsesmedlemmer var mødt op til receptionen, som foregik nede i Multikulturhuset i Sønderborg.


Paul Yde Knudsen takkede for valget og glæder sig til at være formand. Desuden takkede han Hans Duus for godt samarbejde, og ser frem til fortsat godt samarbejde. Han vil føre BALS videre i samme ånd som Hans Duus afleverer det.
Søren Tang Sørensen, formand for Brugsens Arbejdsgiverforening bød ligeledes velkommen til Paul Yde Knudsen og takkede pænt farvel til Hans Duus.
Direktør Lars G. Andersen takkede også Hans Duus for hans indsats gennem mange år, samt bød Paul Yde Knudsen velkommen. Desuden bød han velkommen til ny bestyrelsessekretær Brita Walsh samt næstformand Flemming Nielsen.


Sidst men ikke mindst takkede Hans Duus for de mange spændende år som formand, og var stolt over at give stafetten videre til Paul Yde Knudsen.