Brugsforeningen for Als og Sundeved

Den 23.2.22 havde vi booket kommunikationsrådgiver Henrik Væver ind for at lære vores medarbejdere hvordan man laver det gode facebookopslag.

Hver dag er alle vores butikker nemlig aktive på facebook, hvor de både laver ”JA TAK” tilbud, employer branding med sjove stories eller andre generelle tilbud. Men det er ikke lige meget hvordan vi agerer på de sociale medier – og det kunne Henrik Væver fortælle medarbejderne en masse om.

bals_kommunikation2
Bals_kommunikation1

I alt deltog 25 medarbejdere i kurset, hvor de blev introduceret for værktøjer de kan bruge, når de laver facebookopslag. Derudover fik de en masse god baggrundsviden for, hvordan algoritmerne virker på facebook.

Henrik fortalte om 2 nemme værktøjer man kan bruge for at lave det rigtige facebookopslag.

Nyhedstrekanten:

Fortæl det vigtigste først. Din første linje skal gøre kunden nysgerrig efter at læse næste linje osv. osv.

AIDA-modellen:

1: Fang kundens opmærksomhed.

2: Fasthold kundens interesse.

3: Dæk kundens behov.

4: Call to action – Dvs. du skal tydeligt forklare kunden hvad han/hun nu skal gøre.

Alle input og ideer blev taget godt imod af medarbejderne. 

FACEBOOK SKABER SYNLIGHED SOM SKABER SALG

Denne synergieffekt skal vi netop benytte os af, men det kræver, at vi investerer de ekstra minutter det tager at lave det gode facebookopslag.

Vi skal nemlig bruge facebook rigtigt, hvis vi skal øge vores salg. Kunderne er på facebook fordi de er nysgerrige på det sociale – ikke for at få vores tilbud. Vi skal derfor være opmærksomme på at gøre os interessante med andet en salgsannoncer, da udelukkende salgsannoncer kan skabe irritation blandt nogle kunder.

Henrik havde lavet en facebookgruppe, hvor alle deltagere var med i. Efter 2 timers undervisning i at tage det gode billede og skrive den god tekst, blev alle deltagere sendt ned i Kvickly Sønderborg for at tage det gode billede til det gode opslag. Derefter blev der lagt forskellige eksempler op i gruppen på Facebook så man derinde kunne få inspiration fra hinanden. Og sikke nogle sjove og kreative opslag der pludselig kom.

Men man bliver aldrig færdiguddannet inden for det her, så det handler bare om at blive inspireret af hinanden, omgivelserne, tiden vi er i og at turde være anderledes.

bals_kommunikation3
bals_kommunikation6
bals_kommunikation5
bals_kommunikation7

Igen må vi bare erkende, at vi ALDRIG keder os i Brugsen for Als og Sundeved.

Flere nyheder

Kløben fra BALS Bageri

Kløben fra BALS Bageri fik topscore !!! Det var med KÆMPESTOR stolthed vi mandag morgen den 12. december 2022 kunne læse i JydskeVestkysten, at vores

Læs mere »

Julen 2022

Julestemning i BALS’ butikker ENDELIG blev det 1. december og NU kan vi rigtig gå amok i juleknas, skæg og ballade, julemusik og sprød julestemning.

Læs mere »

Rejsegilde COOP365 Lunden

Rejsegilde COOP365 Lunden Den 10.11.22 var der rejsegilde ved COOP365 Lunden, hvor der var velkomsttale ved Danfoss med efterfølgende tale ved hovedentreprenør Chr. Johannsen A/S.

Læs mere »

Ms NExTWORK 2022

Ms. NExTWORK 2022 Den 27.10.22 deltog Rikke T. Hamann i den årlige virksomhedskåring ved NExTWORK, hvorfra vi har nogle af vores praktikanter. Rikke blev kåret

Læs mere »